Gå til indhold

Samværs- og Aktivitetstilbud (SAT)

Når du bor på Else Hus, sker der en masse sjove ting. Vi tager blandt andet på ture i vores egne busser, vi holder en stor sommerfest, og fejrer højtider.

Samvær- og Aktivitetstilbud (SAT)

SAT har åbent alle hverdage fra kl. 9 til 14.30. Alle vores beboere er tilmeldt SAT. Gennem tilbuddet får du mulighed for beskæftigelse, aktivitet og samvær med udgangspunkt i dine egne ressourcer og behov. SAT’s ugentlige struktur skaber rammen for dagligdagen. Rammen bliver understøttet af individuelle tavler og struktursystemer.

Aktiviteter i SAT

Vores aktiviteter er både hjemme i SAT og i vores nærområde. Vi har 4 busser, som giver os gode muligheder for at komme ud af huset. Det gør vi brug af hver dag. SAT har blandt andet følgende aktiviteter:

  • Skovhytten: Vi kører til vore lejede skovhytte i Haraldsted ved Ringsted. Her arbejder vi for eksempel med at flække brænde. Vi laver også andre udendørs aktiviteter i dette skønne skovområde.
  • Rideskolen Strålen: Vi tager til ridning hos et handicapvenligt ridecenter i Strøby.
  • Svømmehal: Vi tager ture ind til en offentlig svømmehal med de beboere, der kan lide at bevæge sig i vandet.
  • Løbebane: Vi kører til Greve Idrætsanlægs atletikbane, hvor vi går eller løber nogle omgange for god motion.
  • Tur: Vi tager på ture til egnede og kendte steder, hvor beboerne kan færdes trygt og være i bevægelse. Når vi er på tur, er en picnic/frokost i det fri en populær aktivitet.
  • Dagshøjskolen Rosa: Enkelte af vores beboere går på Daghøjskolen Rosa i Roskilde. Vi står selv for transporten frem og tilbage.
  • Bilka-projekt: En mindre gruppe beboere arbejder nogle dage i Bilka med pædagogisk støtte fra os.

Hjemme på matriklen tilbyder vi blandt andet:

  • Bålaktivitet
  • Pakning og levering af brænde
  • Bræt – og computerspil
  • Musik og sang
  • Eventyrfortælling
  • Gåture
  • Lettere havearbejde på vores egen grund.

Traditioner

Vi holder en fest om året, hvor alle beboere og pårørende/værger er inviteret. Det er en sommerfest på Else Hus. Årets andre højtider og mærkedage fejrer vi i SAT med udgangspunkt i vores beboeres ressourcer og behov.