Job og karriere
Se blandt andet vores introduktions program og find også eventuelt ledige stillinger på Else Hus.
Introduktions program
Fastansatte
Introduktionsforløbet og mentorordningen for nyansatte på Else Hus har til formål, at nyansatte medarbejdere oplever sig godt taget imod og tilegner sig en viden om Else Hus og relevante arbejdsområder for det socialpædagogiske arbejde og den organisatorisk struktur. Herunder vil der særlig blive lagt vægt på grundig introduktion til beboernes dagligdag og rutiner, samt til Else Hus´ relevante arbejdsområder, værdier, pædagogiske tilgange, kommunikationsformer, samarbejdsrelationer m.v.
Ligeledes skal mentorordningen bidrage til, at den nyansatte bliver taget godt i mod og inddrages i arbejdsfællesskabet, med de andre kollegaer i det pågældende team samt på hele Else Hus, hvilket for nyansatte vil være med til løfte oplevelsen af, at blive anerkendt og accepteret som medlem af organisationen.
Det er afdelingslederens ansvar, at sikre der er en mentor i teamet og det er mentors opgave i praksis at gennemføre og fordele de opgaver, der ligger i hele introduktionsprogrammet, så den nyansatte oplever der er styr på introduktionsforløbet og opgave fordelingen i teamet. Det er den nyansattes ansvar, at medvirke til den gennemgåede introduktion for at tilegne sig kompetencer i arbejdet i praksisfeltet.
Else Hus planlægger særskilt introperiode på de første 14 dage, således at nyansatte medarbejdere indgår i såvel morgen som aften og i weekendvagter for Samvær og Aktivitets Tilbud (SAT) vedkommende, at nye medarbejdere bliver introduceret til de daglige aktiviteter i teamet.
Succeskriteriet er, at mentorordningen og det samlede planlagte introduktions program er gennemført inden for en periode af 6 måneders varighed fra tiltrædelsesdato.
Vikarer
Onboarding for nyansatte vikarer på Else Hus har til formål, at de nyansatte vikarer oplever sig godt taget imod og tilegner sig et indblik og forståelse for Else Hus relevante arbejdsområder, og relevante retningslinjer, pædagogiske tilgange, forudsigelighed, struktur, personlig pleje, selv og medbestemmelse samt oplæring i hvordan og hvor de vikaransatte dagligt skal dokumentere i sensum.
Det er afdelingslederens ansvar at sikre der en fastansat medarbejder på arbejde når nyansatte følvagter bliver planlagt i arbejdsplanen. Det er afdelingslederens ansvar at koordinerer og informerer afdelingslederen for ansvaret for faglig drift og udvikling, hvornår nyansat vikarer har sine første to følvagter således at onboarding kan blive planlagt.
I følvagterne skal nyansat vikar følge en fastansat medarbejder i vagten. Der skal på følvagterne særligt blive lagt vægt på grundig introduktion til beboernes drejebøger, dagligdag og rutiner, samt til Else Hus pædagogiske tilgange, kommunikationsformer, samarbejdsrelationer m.v.
Ligeledes er det et fælles ansvar at nyansatte bliver taget godt i mod og inddrages i arbejdsfællesskabet, med de andre kollegaer i det pågældende team samt på hele Else Hus, hvilket for vikaransatte vil være med til løfte oplevelsen af at blive anerkendt og accepteret som medlem af organisationen.
Det er den nyansattes vikar ansvar at medvirke til den gennemgåede onboarding for at tilegne sig kompetencer i arbejdet i praksisfeltet.
Hvis der spørgsmål til det som omhandler onboarding, skal i kontakte afdelingsleder med ansvar for faglig drift og udvikling. Spørgsmål omkring teamet/Hus eller SAT rette til afdelingsleder i det pågældende team.
Ledige jobs hos Else Hus
Vi slår alle ledige jobs op via det elektroniske rekrutteringssystem hos Region Sjælland. Det er også her, du skal søge jobbet.
Opdateret fredag den 24. jan. 2025