Gå til indhold

Målgruppe, visitation og takster

Bliv blandt andet klogere på vores målgruppe og visitation. Læs også om vores lovgrundlag og om mulighederne for at lave særforanstaltninger for en borger.

Målgruppe

Vi er et specialiseret regionalt bo- og dagtilbud for voksne mennesker over 18 år med udviklingshæmning og autisme. Alle vores beboere har begge diagnoser er vurderet til at have et funktionsniveau og en udviklingsalder svarende til et sted mellem 6 måneder og 6 år.

Fælles for vores beboerne er, at de alle har brug for omfattende hjælp og støtte til alle dagligdagens funktioner. De har også alle sammen brug for en genkendelig og forudsigelig hverdag, som er tilrettelagt ud fra deres individuelle ressourcer og behov.

Visitation

Visitation til os skal ske gennem borgerens egen sagsbehandler. Vi stiller os gerne til rådighed, hvis I har brug for en samtale eller et besøg hos os. For at respektere vores beboere viser vi ikke boligerne frem under et besøg. Hvis I har spørgsmål omkring visitation, skal I enten kontakte vores:

  • Forstander
  • Afdelingsleder 
  • Vores hovednummer.

Lovgrundlag

  • Vores boliger er etableret i samarbejde med OK-Fonden og opført efter lov om almene boliger §105, stk. 2 ud fra §115, stk. 2 og 4.
  • Vi giver den pædagogiske hjælp og støtte efter §83-87 og §102 ud fra §5, stk. 3 i Lov om Social Service.
  • Vores aktivitets- og samværstilbud er oprettet efter §104 i Lov om Social Service.
  • Vores særforanstaltning er oprettet efter § 108 i Lov om Social Service.